Kunstneren og musikeren
Karl-Johan Vinther Berkwill
Karl-Johan Berkwill eller Kalle som langt de fleste - inkl. ham selv - brugte som kaldenavn blev født i 1946 i Holstebro. Hans mor var dameskrædder, og det med at skabe noget, se mønstre, figurer og perspektiver kom så og sige ind med modermælken til Kalle, og allerede i en tidlig alder udtrykte Karl-Johan Berkwill gennem blyant og papir. Det er måske heller ikke så mærkeligt at Karl-Johan Berkwill senere uddanner sig til reklametegner og arbejder som sådan i Århus i tiden fra 1967-1970.
Som en anden tro følgesvend var musikken og trompeten. Karl-Johan Berkwill købte sin første trompet til ca. 300 kr - den var brugt. Karl-Johan Berkwill har i sine unge dage spillet til et utal af baller i det meste af landet, og med tiden fik trompeten overtaget, og blev senere Karl-Johan Berkwills levevej - dog altid hånd i hånd med maleriet. Karl-Johan Berkwill har aldrig gået på musikkonservatoriet, men har i stedet stået i mesterlære hos flere at tidens dygtige trompetister.
I 1966 vinder Karl-Johan Berkwill en plads i Prisens Livregiments Musikkorps. Herefter er Karl-Johan Berkwill musikalske skæbne beseglet. Han spiller frem til sin pensionering i flere forskellige militære musikkorps. Fra 1973 og frem til sin pensionering i 2006 spiller Karl-Johan Berkwill i Slesvigske Musikkorps, som har hjemme i Haderslev.
Dermed bliver Haderslev også et omdrejningspunkt for Karl-Johan Berkwills malerier. Karl-Johan Berkwill har siddet i timevis og skuet ud over Haderslev Fjord, Starup Hede, Årø eller siddet og studeret de mange fine gamle huse i Haderslev eller gaderne med toppede brosten. Det hele er blevet overført til lærred eller papir, og sidenhen ophængt i Karl-Johan Berkwills galleri, eller i ét af de utallige steder i Haderslev og omegn hvor Karl-Johan Berkwill kunst hænger.
Uanset hvor Karl-Johan Berkwill befandt sig, så havde han altid en skitseblok i nærheden. Det gjaldt når han rejste rundt i Europa med Slesvigske Musikkorps, eller når han og familien rejste ud i verden for at opleve steder, natur, kultur og mad. Altid var skitseblokken med. Skitseblokken var i grunden Karl-Johan Berkwills fotografiapparat.
Karl-Johan Berkwills foretrak at arbejde med acryl på lærred eller akvarel, men har også afprøvet andre udtryksformer som træ, sten og kultegninger, men Karl-Johan Berkwill vendte altid tilbage til acryl eller akvarel.
Karl-Johan Berkwill var autodidakt – altså selvlært, men søgte dog inspiration og råd hos en række kendte kunstnere - blandt andet hos Charlottenborg-maleren Lasse Winsløv i Viborg fra 1965 til 1968, hos Gertrud Boberg i Vordingborg samt i Famous Artists School i Stockholm.
Farvevalget på malerier og akvareller var i begyndelsen afdæmpede, men i 1994 fik han en blodprop, som forandrede hans syn på mangt og meget – også brugen af farver. De eksploderede på lærredet, blev varmere og mere glade, som han forklarede han på et tidspunkt i et interview til JydskeVestkysten.
Efter sin pensionering fra Slesvigske Musikkorps i 2006, i en alder af 60 år, fik Karl-Johan Berkwill endnu mere tid til at male, og ikke mindst at udvælge hvilke motiver der skulle med på den årlige efterårsudstilling i oktober. Karl-Johan Berkwill var i alle årene meget produktiv, ikke mindst efter hans pensionering fra Slesvigske Musikkorps, var der fart på penslerne i galleriet i Nørregade i Haderslev. Det var derfor også ofte svært for Karl-Johan Berkwill at udvælge hvilke billeder han ville have med på hans årlige udstilling, som han altid kaldte: "Årets billeder". Den sidste udstilling Karl-Johan Berkwill nåede at sætte op, var i 2019. Det var hans 29. udstilling. Dvs. i 2020 kunne Karl-Johan Berkwill have fejret 30 års jubilæum med efterårsudstillingen. Desværre blev Karl-Johan Berkwill syg i sommeren 2020, med tiltagende svaghed frem mod efteråret, og døde den 18. september 2020. Inden sin død havde Karl-Johan Berkwill imidlertid allerede udvalgt hvilke billeder han ville vise på efterårsudstillingen, i oktober 2020 - blot en måned senere. Derfor besluttede Karl-Johan Berkwills familie at - selvfølgelig skulle Kalle have sin efterårsudstilling - og det fik han, selv om han kun var tilstede i minderne og i billederne.
